Det er en ubehagelig oplevelse at finde ud af, at der har været indbrud i ens ejendom eller virksomhed. Udover at det altid er uønsket med ubehagelige, ubudne gæster, er det også noget, der kræver mange ressourcer og kræfter – både i spildte arbejdstimer på grund af manglende hardware og i forhold til forsikring, reparation af skader og anskaffelse af nye ting, der kan erstatte de gamle.

Derfor er det bedste selv sagt også, at du helt kan undgå, at din virksomhed bliver udsat for indbrud af ubudne gæster. Det vil vi os Mejlshede gerne hjælpe dig med, så du trygt kan låse ejendommen eller virksomheden af til fyraften og gå hjem uden at skulle bekymre dig om indbrudstyve.

En af de mest effektive måder at sikre, at tyve ikke får mulighed for at stjæle noget, er ved at bruge såkaldt tågesikring – også kaldet røgkanoner. Med tågesikring og røgkanoner kan du nemlig sikre dig, at det bliver stort set en umulig opgave for tyvene at stjæle noget som helst.

med og uden tågesikring

En blind tyv kan ikke stjæle

Tågesikring virker på den måde, at en tågegenerator bliver aktiveret, når indbrudsalarmen går i gang. Når tågesikringen går i gang, sker der det, at røgkanoner sender en tyk sky af tæt røg ud i rummet. På ganske få sekunder kan de aktiverede røgkanoner fylde hele rummet med en røg, der er så tæt, at det er umuligt at se noget som helst, og dermed bliver det meget svært for tyvene at orientere sig i rummet. Det betyder også, at det bliver meget svært for tyvene at stjæle noget, fordi de ikke kan se noget gennem røgen.

Tågen er fremstillet af en blanding af vand og glykol, som bliver presset igennem et varmeelement, som transformerer det til ”tør”, uskadelig tåge. Princippet er blevet brugt i de sidste 30 år verden over i røgkanoner i teater- og diskoteksverdenen. Tågen kan forblive i luften i mere end en time, men kan ved udluftning af lokalet i 20 minutter forsvinde fuldkommen, så lokalet kan anvendes på normal vis igen. Tågen er testet og dokumenteret ufarlig af Teknologisk Institut og fundet fuldstændig uskadelig for mennesker, dyr, it-udstyr, maskiner og inventar.

Tågesikring en virkelig effektiv måde at sikre sig mod tyveri på – også sammenlignet med andre former for tyverisikring. For eksempel forhindrer en tyverialarm ikke tyvene i at stjæle noget bare fordi, den går i gang. Behold dine værdier, selv hvis indbrudstyven trænger ind. En tågegenerator kan lynhurtig stoppe selv den mest ihærdige tyv.

Fordele ved tågesikring

  • Konventionelle tyverialarmer stopper ikke tyvene – det gør tågesikring
  • Tyve kan ikke stjæle det, de ikke kan se
  • Øjeblikkelig sikring af værdierne
  • Reducerer et evt. tab væsentligt
  • Giver ro i sindet efter lukketid
  • Beskytter mod hærværk
  • Forebygger tab af vigtige data i tilfælde, hvor tyvene går efter computere
  • Lavere forsikringspræmier
  • Tågesikring er anbefalet af politi og forsikringsselskaber
  • Tågen er uskadelig for mennesker, dyr, computerudstyr, osv., og lokaler kan bruges igen kort tid efter udløsning af tågegeneratoren
  • Tågesikring har lave driftsomkostninger og kan reaktiveres flere gange
  • Tågesikring bruger mindre strøm end en almindelig elpære
  • Elegant, dansk design
  • Tågesikring kan tilsluttes alle eksisterende alarmsystemer
  • Når tågekanonen aktiveres, kan det kommunikeres til kontrolcentralen, så sikkerhedsvagter får mulighed for at tage de nødvendige forholdsregler, når de reagerer på en alarm
  • Designet til at undgå falske alarmer
  • En tågekanon har den særlige egenskab, at den kommer med et indbygget batteri-backup-system i tilfælde af korte strømafbrydelser
  • Tågesikring er hurtig og enkel at installere for professionelle
  • Kræver minimal vedligeholdelse

Mange indbrud varer kortere end fem minutter. Det betyder blandt andet, at tyven ofte kan være over alle bjerge, når vagtselskab eller politi når frem. Vi ved desuden, at det allerførste minut af tyvens oplevelse har stor betydning for indbruddets udvikling og omkostningernes omfang.
Her på siden kan du se et eksempel fra et reelt indbrud hos en af vore kunder, før vi fik installeret tågesikring og efterfølgende, hvordan tyvene blev modtaget, da de kom igen efter, der var foretaget en yderligere sikring – blandt andet med en skjult tågekanon.

Eksempel på et indbrud med og uden tågesikring

Her kan du se et eksempel fra et reelt indbrud hos en af vore kunder før vi fik installeret tågesikring og efterfølgende hvordan tyvene blev modtaget da de kom igen efter der var foretaget en yderligere sikring, blandt andet med en skjult tågekanon.

Før installation af tågesikring

Selve indbruddet foregik ved hjælp af rude knusning og indrækning til vridergreb og varede fra tyverialarmen blev aktiveret ca. 40 sekunder, heri nåede tyvene at stjæle 11 stk. arkitekttegnede designer stole. Efterfølgende gennem gik lokalet en yderligere tyverisikring med flere supplerende foranstaltninger.

Efter installation af Tågesikring – indvendig

Udover tågesikring blev lokalet samtidig forsynet med akustisk glasbrudsalarm, døren blev udstyret med en forsikringsgodkendt ”udesikker” natlås med låsecylinder på den indvendige side af døren og sidste tiltag var en udvidelse med et udvendigt overvågningskamera på ITV anlægget.

Efter installation af Tågesikring – udvendig

En stol var tilsyneladende ikke risikoen værd, med fare for at blive stoppet og derigennem blive sammenkædet med tyveriet via bevismaterialet.

Kontakt os for et uforpligtende og gratis sikkerhedstjek og hør mere om, hvordan du bedst muligt sikrer din ejendom eller virksomhed mod indbrud.