Når det kommer til sikring af både offentlige bygninger og erhvervsbygninger, spiller flugtveje og flugtvejsdøre en afgørende rolle. Disse døre sikrer, at personer hurtigt og sikkert kan evakueres fra en bygning i tilfælde af nødsituationer som brand, naturkatastrofer eller andre trusler. For at garantere effektiviteten af disse flugtveje, er der indført specifikke krav til flugtvejsdøre, især i bygninger med store grupper af mennesker.
Offentlige bygninger og erhvervsbygninger skal enten have installeret nødudgangsbeslag eller panikbeslag på flugtvejsdøre
I offentlige bygninger såsom sportshaller, koncertsteder, biografer, teatre, hospitaler og skoler, hvor der ofte er store grupper af mennesker, er det afgørende at sikre, at alle kan blive evakueret hurtigt og uden hindringer. Dette gælder også for erhvervsbygninger som kontorer og produktionshaller. Disse bygninger kræver robuste sikkerhedssystemer, hvor flugtvejsdøre og deres beslag spiller en vigtig rolle.
Hvad er forskellen på nødudgangsbeslag (EN 179) og panikbeslag (EN 1125)?
Flugtvejsdøre skal være udstyret med enten nødudgangsbeslag eller panikbeslag afhængigt af bygningens karakter og anvendelsesformål. Disse beslag er designet til at sikre, at døre kan åbnes let og intuitivt, selv under stressede forhold.
- Nødudgangsbeslag (EN 179): Disse beslag er ideelle til bygninger, hvor folk er bekendt med flugtvejs procedurerne og sjældent oplever paniksituationer. Typiske anvendelsessteder for nødudgangsbeslag omfatter kontorbygninger og produktionsfaciliteter, hvor der er en mere kontrolleret og kendt brugergruppe.
- Panikbeslag (EN 1125): Panikbeslag er designet til brug i bygninger, hvor brugerne ikke nødvendigvis har kendskab til flugtvejene, og hvor panik kan forekomme hurtigt. Disse beslag kræver, at dørene kan åbnes simpelt og effektivt gennem en handling som et tryk på en stang eller lignende, hvilket er ideelt for steder med høj persontrafik som fx koncertsteder og sportshaller.
Sammenligning af nødudgangsbeslag og panikbeslag
Egenskab | Nødudgangsbeslag (EN 179) | Panikbeslag (EN 1125) |
Eksempler på typiske anvendelsessteder | Kontorbygninger, produktionsfaciliteter | Teatre, skoler, sportshaller, biografer, koncertsteder, hospitaler |
Brugergruppe | Personer bekendt med flugtvejsprocedurer, sjældent panik | Personer uden kendskab til flugtveje, mulig panik under nødsituationer |
Design og betjening | Simpel åbning, men antager et grundlæggende kendskab til funktion | Simpel og intuitiv betjening, ofte via trykstang for hurtig åbning |
Ideel til situationer | Mindre risiko for panik med regelmæssige brugere | Høj persontrafik og høj risiko for panikreaktioner |
Formål | Sikre effektiv evakuering med grundlæggende kendskab til flugtveje | Sikre hurtig og hindringsfri evakuering uanset brugerens kendskab til bygningen |
Denne tabel giver et klart overblik over de forskellige forhold ved nødudgangsbeslag og panikbeslag, som er afgørende for sikkerheden i forskellige typer af bygninger. Panikbeslag anvendes typisk i områder med stor persontrafik og potentielle paniksituationer, mens nødudgangsbeslag er velegnede til steder, hvor brugerne er mere bekendte med flugtvejene og derfor mindre tilbøjelige til at gå i panik.